Bestyrelsen har siden stiftelsen af kystbeskyttelseslaget indgået aftale med det rådgivende ingeniørfirma Niras, som har foretaget detailprojektering af kystbeskyttelsesanlægget. Og den 24. september blev det omfattende forarbejde så afsluttet, idet Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag underskrev kontrakt med entreprenørfirmaet CG Jensen A/S om etablering af kystbeskyttelsen omkring Hyllingeriis.
For nærmere detaljer, klik på fanen med Nyheder og tidsplan.
For at kunne sikre området optimalt bliver diget ca. 2,4 meter højt målt fra vandoverfladen ved normal vandstand. I forhold til terræn bliver højden knap halvanden meter, så det stadig vil være muligt at se fjorden og engen fra de nærmest liggende huse.
Der skal bygges to diger - et nordligt, som bliver ca. 195 meter langt, samt et østligt, som bliver en kombination af et dige, ca. 85 meter langt, og en såkaldt spunsvæg, som bliver ca. 330 meter langt. En spunsvæg er typisk konstrueret af spunsjern og kendes bl.a. fra havneanlæg og byggeprojekter, hvor store jord- eller vandtryk skal kunne modstås.
En detaljeret beskrivelse af anlæggets udformning og placering, som er bilag 1 til lagets vedtægter, kan ses på linket her.
Den formelle tilladelse til at bygge diget blev givet på et kommunalbestyrelsesmøde i Frederikssund den 26. oktober 2023. Tilladelsens fulde ordlyd kan læses på dette link.
På skitsen her er digerne markeret med grønt, mens spunsvæggen er markeret som en tynd sort streg